Højtbegavede børn

Hans Jørgen Hersperger
Hans Jørgen Hersperger

I et forældreblad så jeg overskriften: Høj begavelse: forældrenes drøm eller mareridt?  Det passer meget godt med mange forældres oplevelse. På den ene side fantastisk, på den anden en udfordring. I børnehavealderen er udfordringen måske ikke så stor endnu, men der er nogle aspekter af opdragelse og samarbejde med f. eks. børnehaven, man skal forholde sig til. Hvor mange særregler skal der være for barnet (om nogen), hvad skal man fremme, hvor skal man slække, hvor skal man insistere?

Høj begavelse i sig selv er måske ikke nogen udfordring, men mange børn og forældre oplever “sideeffekter”, man skal forholde sig til. Èn af dem er, at det ofte opleves som et luksusproblem og har svært ved at blive taget alvorligt. Et andet er, hvilket konkrete redskaber man kan tilbyde for at barnet for det bedste ud af sin høje begavelse.

Det er lidt af en kæphest for mig at gå ind i “kampen” om, at høj begavelse ikke er et luksusproblem. Det er nemlig tydelig dokumenteret, at børn, som i løbet af deres opvækst ikke får en passende stimulation og opbakning, kan miste motivationen og tilliden til skolesystemet og ikke får den uddannelse, der kunne have fået deres evner til at blomstre i samfundet.

Udover rådgivning af forældre, skoler og børnehaver har jeg holdt kurser for foreningen Gifted Childrens telefonrådgivning.