Angst

Hans Jørgen Hersperger
Hans Jørgen Hersperger. Foto: Jonas Friis

Børn, der har udviklet angst, og deres familier kan stå i voldsomme udfordringer. Nogle former for angst er ubehagelige, men påvirker ikke livet særlig meget, mens andre gør voldsomt indhug i børnenes udfoldelsesmuligheder: Barnet kan ikke være alene, ikke tåle mørke, ikke sove ude, ikke gå i skole, i byen mm.

De seneste år har programmet Cool Kids udgivet af Angstklinikken (nu CEBU) fra Århus Universitet vundet stor indpas og mange behandlere er uddannet i det.

Cool Kids behandlingen er et fast, manualbasereret forløb, som foregår over ti sessioner (individuelle forløb af ca en times varighed, gruppeforløb 2 timer). Det forventes at mindst én af de voksne omkring barnet deltager.

Inden et forløb starter op udfyldes en række spørgeskemaer og der gennemføres en samtale for at forstå barnets udfordringer nærmere. Først efter dette vurderes det, om man tænker barnet og familien kunne have glæde af et forløb eller om anden hjælp ville være mere hensigtsmæssig.

Jeg er i 2019 blevet certificeret “Cool Kids” behandler, som er en international certificering.

Kontakt mig gerne for yderligere oplysninger.

Samtaler og forløb vil foregå i Anneberg Kulturpark, Annebergparken 28 A, 4500 Nykøbing Sj.

coolkidscertificeret-CEBU-logo-farve